FAQ

Hvis du ikke finder svar på dine spørgsmål her, så er du altid velkommen til at ringe til os.

Hvordan bestiller jeg?

Du er velkommen til at sende os din bestilling på mail, ringe eller komme ind i butikken.

Skriv til os på mad@baregodmad.dk, så hører du fra os, så snart din bestilling er noteret hos os.

Hvis du vælger at ringe eller komme ind til os i butikken for en snak er vi klar til at hjælpe dig alle hverdage mellem kl. 7.00 og 15.00.

Telefonnummeret er 75 56 65 00

Jeg har bestilt ... men ikke modtaget en bekræftelse?

Vi gennemgår alle bestillinger hver morgen og løbende hen over arbejdsdagen – og har du bestilt i weekenden, så vil du typisk høre fra os mandag. Bestiller du på en hverdag, så vender vi senest tilbage dagen efter.

Hører du ikke fra os – og bliver du nervøs, så er du velkommen til at ringe.

Hvornår skal jeg bestille? Hvor tidligt/sent kan jeg bestille?

Hos Bare God Mad er vi meget fleksibelt … og vi gør ALT for at hjælpe!

Skal du bestille til mange (f.eks. buffeter, 3 retters menu, grillpakker ect), så anbefaler vi at bestille en uge i forvejen.

Skal du have mad ud af huset til få (f.eks. smørrebrød, sandwich, dagens ret pålægsplader etc.), så kan du bestille helt frem til dagen før afhentning – dog inden for butikkens åbningstid, så vi kan nå, at få placeret din ordre til næste dags produktion.

Er du sent ude – uanset om du skal bestille til få eller flere – så ring til os og få en snak om, hvad der er muligt … vi gør vores allerbedste for at hjælpe og finde en løsning.

Kan jeg få leveret mad ud af huset?

Vi leverer i hele Danmark – og prisen for levering varierer naturligt efter, hvor langt vi skal køre. Bor du uden for Kolding/Trekantsområdet aftaler vi nærmere om pris og leveringstid – og bor du tæt på, kan du regne med følgende leveringspriser:

Kolding Kommune: 125,-
Trekantsområdet: 325,-

Husk at du altid har mulighed for at vælge leveringen fra og hente det bestilte mad ud af huset hos os.

Hvor sent kan jeg afbestille?

Afbestilling skal ske senest 10 dage før afhentning/levering. Ved afbestilling senere end 10 dage før dit arrangement, betaler du 50% af totalprisen.

Ved afbestilling dagen før faktureres 100%. Bestiller du indenfor 10 dages perioden, er ovenstående også gældende.

Kontakt os altid gerne, hvis du har spørgsmål til afbestillingsregler!

Hvor sent kan jeg ændre antal bestilte kuverter?

Får du brug for ekstra kuverter – eller for at reducere antallet af kuverter, kan det ske frem til 3 dage før arrangementet.

Hvor mange skal vi være?
Generelt er minimumsbestillingen 10 kuverter, hvis ikke andet er oplyst i forbindelse med kuvertprisen. Enkelte menuer kan du bestille helt ned til 4 kuverter – og for enkelte buffeter er minimumsbestillingen 15 kuverter. Er du I tvivl, så er du velkommen til at kontakte os!
Hvor finder jeg fakturaen? Og hvornår betaler jeg?

Regningen/fakturaen følger maden, dvs at der betales ved afhentning af maden i butikken. Ved faktura mailer vi den som aftalt og der bedes betalt senest 8 dage efter levering – og oplyse fakturanummer ved betaling. Det gør alting meget nemmere. På forhånd tak!

PS: Skulle fakturaen forsvinde i forvirringen, så ring til os, så hjælper vi dig med af det løst!

Mulighed for vegetarisk?
Kød, fjerkræ og fisk er et naturligt element i alle vores menuer og buffeter, som også er båret af godt, mættende grønt tilbehør. Samtidig er vi altid klar til at hjælpe med et vegetarisk supplement, så alle dine gæster bliver mætte og glade. Er der en eller flere vegetarer blandt dine gæster, så kontakt os for nærmere aftale om vegetarmenu eller et vegetarisk supplement til den buffet eller menu, som du gerne vil servere. Det vegetariske valg er en helt naturlig del af vores hverdag i køkkenet – vi finder nemt en god løsning til dig og dine gæster.
Glutenallergi & laktoseintolerans?

Har du gæster, der lider af glutenallergi og/eller laktoseintolerans? Det løser vi …